Advokathuset Hvidovre | Endnu en WordPress-blog

Strafferet

Bistanden fra en forsvarsadvokat omfatter både forberedelse og gennemførelse af sager ved domstolene, men kan også omfatte hjælp til den mistænkte (den sigtede) i forbindelse med efterforskningen.

Advokathuset Hvidovres strafferetsadvokater rådgiver inden for alle strafferetlige emner, som typisk opdeles i:

  • Færdselslovsovertrædelser (spirituskørsel, hastighedsoverskridelser og lignende)
  • Straffelovsovertrædelser (vold, tyveri og lignende)
  • Særlovsovertrædelser (miljølovsovertrædelser, dyremishandling, immaterialretskrænkelser og lignende).

Fælles for alle emnerne er, at de behandles efter andre regler ved domstolene end civile sager. Det er derfor vigtigt, at du i en strafferetssag, uanset om du er sigtet for spirituskørsel eller en anden overtrædelse, rådgives af en forsvarsadvokat, der har et indgående kendskab til strafferetslige sagers teori og praksis.

Når der rejses sigtelse i en strafferetslig sag som f.eks. spirituskørsel, vil den sigtede altid have ret til at udpege en forsvarsadvokat på statens regning.

Strafferet i forbindelse med erhverv omhandler typisk bedrageri og skatte- og afgiftsunddragelse.

Hvis du og din virksomhed bliver sigtet for en lovovertrædelse, har du ret til en advokat, der kan forsvare dig. Du har ret til selv at vælge din forsvarer.

En strafferetssag kan være en hård belastning for nerverne – og der er en del rettigheder, som er værd at kende. Derfor er det vigtigt at finde en forsvarer, som har stor erfaring i strafferetssager.

Når du er blevet sigtet i din strafferetssag, vil politiet indkalde dig til afhøring. Men du har ikke pligt til at udtale dig. Før du lader dig afhøre eller udtaler dig i andre situationer vedr. din strafferetssag, er det en god idé at drøfte det med din forsvarer. Du kan også vælge helt at lade din forsvarer stå for al kommunikation med politi og anklagemyndighed.

Er du blevet sigtet i en strafferetssag, så kontakt Advokathuset Hvidovre, og få en personlig juridisk rådgiver, som kan hjælpe dig.

KONTAKT

Advokathuset Hvidovre

Hvidovre Torv 9
2650 Hvidovre

Hvidovre
Hvidovre Torv 9
2650 Hvidovre

+45 3635 0250
mail@advo-vt.dk

Advokathuset Hvidovre - når fortrolighed og viden er vigtig